Rønnebær

IMG_0733Et bittert smukt bær fra Rønnetræet. Bør fryses eller tilberedes ved kogning. Kan bruges tilberedt. Steder Rønnebær kan anvendes: Gele, syltet, til vildtretter, is, kompot og snaps. Tørret efter frysning. Rønnebær Rønnebærkiks fra skoven i skolen 2 dl rønnebær, 225 g grahamsmel, 125 g hvedemel, 1 spsk smør, 1 spsk sukker, 1 dl fløde

Sådan gør du

Gå i skoven og find rønnebær. De er modne i august og september. Du behøver ikke så mange til kiks – så tag bare et par klaser med i din kurv. Frys Rønnebærene
Bland mel og sukker i en skål.
Hak dine rønnebær fint og hæld dem i skålen.
Smelt smørret og bland det i sammen med fløden.
Ælt det hele sammen til en fast dej.
Rul dejen meget tyndt ud med en kagerulle.
Stik runde kiks med et glas – eller skær firkantede kiks med en kniv.
Bag dine rønnebærkiks i cirka 10 minutter ved 225 grader til de er lysebrune og sprøde.
spis med brombærsyltetøj og hyldesaft.

Rønnebærkompot 1kg rønnebær, ikke bløde og melede 4dl vand 500g sukker 250g fyrrenålehonning 4 syrlige æbler uden hus, skåret i små tern 5x5mm 2 hårde pærer uden hus, skåret i små tern 5x5mm 2 stænger mega god vanijle, hvor kornene er skrabet omhyggeligt ud. Selve stangen skæres i tern på 5x5mm 2 tsk atamon Hele molevitten koges stille i en god time – og væsken reduceres efter behov alt afh. hvor tyk du vil have den. Jeg foretrækker, at væsken ikke løber, når man serverer en skefuld på en tallerken. Hvis du ikke kan finde fyrrenålehonning, så brug alm. kraftig mørk honning og pluk så en håndfuld fyrrenåle, som du koger 10 min i de 4 dl vand og tager op, inden vandet bruges i retten.

Mælkebøtte

IMG_Mælkebøtte 3 Mælkebøtte er en plante alle kender. Og den kan i den grad spises. .

Dens blade vokser op fra roden i en roset og den gule blomst kommer i enden af en mælkeholdig hul stængel. Dens frø bliver den fineste lette bold. Sprayes den med hårlak kan den forsigtigt plukkes. Roden, bladene og blomsten kan anvendes. Den kan spises rå og tilberedt. Det er en plante med en del bitterstof, og bruges derfor som krydderi. Stænglens mælk farver brunt på hænder og tøj, men kan bruges som pudsigt sugerør. Blomsten lukker sig ved aftenstid. Den indeholder masser af a-vitamin og er vanddrivende.  Ellers kan du puste og lade din veninde se, hvor mange kærester du har. Skubber du jord op om bladene bliver bladene mindre bitre og mere sprøde. Mælkebøtte er god i en bønnesalat med løg og olieeddikedressing. Mælkebøtte vokser i haver, krat, på marker, og i skove. Et plukketrick er at plukke ved græssende kreaturer. Der er altid nye skud.

Bønnesalat med mælkebøtte og bacon

  • 30 mælkebøtteblade
  • 1 dåse kidneybønner (Eller hjemmekogte)
  • 5 tykke skiver bacon
  • Til dressing: olivenolie, eddike, sennep og salt og peber, evt hvidløg hakket finest.
Bacon ristes, bladene hakkes, bønnerne afdryppes og dressingen blandes grundigt og hældes over.
Mælkebøtteblomst

MælkebøtteblomstSalat

  • 1 kop mælkebøttehoveder
  • 1 kop skrællet agurk i halve skiver
  • 4 spsk eddike
  • 1 spsk sukker lidt salt og peber
  • 4 spsk vand
Sukkeret smeltes i edike og vand. Væsken afkøles og hældes over hovederne og skiverne. Salaten trækker på køl mindst 1/2 time. Spises som agurkesalat til grillet kylling.

Mælkebøtteblade under spegepølse. En super lækker håndmad! Mayo med friskplukket skvalderkål, løgkarse og ramsløg.

Løgkarse

 

Løgkarse findes i mange haver og skove som ukrudt. Få den ind på smørrebrødet, i sandwich eller strimlet til stegt kød eller kylling. I grønt-, kartoffel- eller bønnesalat, på omelet og alle slags æg. Blandet strimlet i en aioli, humus, dressing eller blendet som grøn sovs. I pesto med eks. skvalderkål.  Forsigtigt i en suppe eller på en pizza før eller efter bagning. Eller ned i brøddejen. Rullet, strimlet og stegt i rigeligt olie med salt er det en skøn snack. Og brug blomsterne senere på året som bitter pynt. Men husk:

Løgkarse er god som krydderi. Brug den ikke som spinat! Den er forholdsvis bitter – en mild hvidløgs og sennepssmag.

Løgkarse plukkes forsigtigt eller høstes med en saks, så planten kan vokse videre.

Rugbrøds Armeridder med Løgkarse-tomater-peberfrugt.

1 Æg+6 Blade Løgkarse + en lille smule mælk + 2 skiver rugbrød + finthakket tomat og peberfrugt + en smule olie til panden.

Æg og mælk piskes sammen med hakket løgkarse. Brødet dyppes og steges i olien, spises med hakket rød peber og tomat. Evt. et stænk tabasco.

Løgkarsepesto

3 dele løgkarse + 1 del olie + 1/2 del nødder evt. bog + en del ost evt. vesterhavs + ramsløg eller hvidløg + salt + peber. Det hele blendes og gemmes på rengjort glas med låg.

Urteboller på bål

En jernæbleskivepande. En almindelig bolledej evt. fuldkorn 1-3 kopper blandede vilde sager , f.eks. +løgkarse+brændenælde+døvenælde+skvalderkål+sødskærm+strandsennep+strandkarse. Lidt olie.

Tænd et bål og nyd det til der bliver gløder. Form boller og lad dem bage i panden over bålet.

Eng: Garlic Mustard (Alliaria petiolata)

Løgkarse i blomst. Brug blomsterne som pynt på stegt kød eller i salaten.